Cembrit sponsorerer tag på Miljøcenter i Sierra Leone

I februar henvendte vi os til Cembrit med en ansøgning om et sponsorat på det 900m2 store tag på ‘Bio Learning Centre’. Vi havde fattet interesse for fibercement, da vi ønskede et tag som opfyldte vores krav til lang holdbarhed, bæredygtighed, lav vægt, enkelt udseende, mulighed for vandopsamling m.m. Til vores store glæde valgte Cembrit at sponsorere taget, inkl. transporten til en samlet værdi af ca. 60.000kr. En container med materialerne er nu på vej til Freetown og vi krydser fingre for en ukompliceret rejse.

I maj måned vil taget blive monteret, så bygningen står klar til regnsæsonen.

Sponsoratet har stor betydning, da økonomien på projektet er meget snæver. Taget er det bærende arkitektoniske element og bliver nu af en helt anden kvalitet, end de materialer, som kan erhverves lokalt.

Arkitekter Uden Grænser vil gerne takke Cembrit for deres generøse sponsorat.

Se mere om projektet her

Leave a Response