’Hvad skal jeg i Sierra Leone?’

Tue Bondo Arentoft rejser sidst i maj 3 måneder til Sierra Leone for at hjælpe med opførslen af yderligere 3 personaleboliger i Masanga. Et vigtigt aspekt er, at sikre lokalt ejerskab gennem inddragelse af lokalbefolkningen og overdragelse af viden, så de kan overtage ansvaret for det fremtidige byggeri. Lige præcis den type proces, er noget Tue har erfaring med!

01
’Hvad skal jeg i Sierra Leone?’
 
Faktisk ved jeg ikke helt, hvad jeg har sagt ja til endnu – andet end til de ydre rammer, der skal bygges op – 3 boliger til (x antal) ansatte på hospitalet sammen med omkring tolv håndværkere. Jeg har kun set få tegninger, af noget der på nuværende tidspunkt er svært at forholde sig til, jeg mangler et stærkere forhold til husenes beliggenhed og indbyrdes forhold, til kulturen, forholdet mellem byggematerialer, løn, tidsramme for byggeriet og budgettet. Jeg ved ikke, hvad der findes af værktøj, hvordan regntiden kommer til at påvirke byggeprocessen, og selvom jeg får mange af disse spørgsmål besvaret på projektmødet mandag og inden min afrejse til Sierra Leone, er der stadig nogle ting, der kun kan erfares på byggepladsen – og den erfaring kommer fra stedet, og fra dem der skal bygge det. 
 
Jeg arbejder helst med en grundlæggende idé om hvad jeg vil bygge, bruger kun én eller få skitser af projektet i dets helhed, og lader stedet, materialet, værktøjet og hænderne om at bestemme det endelige resultat. Dette resulterer som oftest i en løsning, der ikke kan forestilles, men skal udvikles og erfares mønster for mønster. Jeg har i højere grad arbejdet ud fra en intuitiv og praktisk frem for en akademisk tilgang til formgivning og udtryk, hvilket har passet godt sammen i det krydsrum af skulptur, håndværk og arkitektur, hvori jeg har befundet mig. Jeg ser det for en vigtig del af arkitektens valg og hans tilgang til faget ikke at vælge den standardiserede løsning, men at bruge sin kreativitet og dyrke den ukonventionelle løsning. Dette skaber levende rum, både som byggeplads, men også for personen der efterfølgende indtager det. Jeg er tilhænger af at bygge langsommere, og til gengæld bygge levende kvaliteter!
 
/Tue
 

Arkitekter Uden Grænser er aktive i Sierra Leone, som er et af verdens fattigste lande, hvor bl.a. børnedødelighed er meget markant. I 2009-2010 byggede vi to personaleboliger til Masanga Hospital, som ligger i landets ufremkommelige jungle. Nu tre mere på vej.
Hospitalet blev genåbnet af den danske læge Peter Bo Nielsen i 2006 efter det var blevet ødelagt i den 10 år lange borgerkrig, som sluttede i 2002. Hospitalet er nu velfungerende og behandler ca. 150 patienter om dagen. Et af de store problemer er dog manglen på ordentlige personaleboliger, som kan tiltrække uddannet hospitalspersonale, som ellers er henvist til at bo i primitive hytter uden sanitet i den lokale landsby.
Aftalen med Sierra Leone er, at landet selv skal overtage driften af hospitalet inden udgangen af 2016.

Leave a Response