Adresse

Chameleon School / uge 1

Udvaelgelse af trae

Kaos i en mangfoldig verden. Man kan være end så godt forberedt hjemmefra, men en ting der er sikkert – det kommer aldrig til at gå som forventet. Byggeprocessen, tempoet og klimaet udgør en betydelig forskel fra den genkendelige arbejdsmetode, vi er vant til fra en typisk dansk tegnestue. Processen er fragmenteret i forskellige kategorier, der ikke nødvendigvis er i fæstnet i logisk kronologisk sammenhæng, men det løser sig altid og det smukke er, alt kan lade sig gøre. Det er ikke muligt at planlægge meget længere end fra dag til dag. Tempoet er betydelig langsommere af forskellige årsager, ikke mindst på grund af det varme klima, men også i kraft af, den knap så industrielle optimering og den enkelte indiske mands indflydelse på processen. Besidder man bare en smule nysgerrighed for kulturelle forskelligheder, er fascinationen stor.
Den første uge har været fuldt med indtryk og meget lærerig. Efter møder med organisation MovingSchool og repræsentanter herfra Mr. Kulkarni, Mette Lange og Anders Linnet samt håndværkeren Malaya, er vi kommet frem til nogle grundlæggende beslutninger og tiltag for skoleenheden. Vi har måttet foretage nogle ændringer i konstruktionen, da kvaliteten af den type af bambus, der er tilgængelig i området, ikke er egnet og har derfor udskiftet det med eukalyptustræ. Eukalyptustræ er udover at være konstruktiv egnet, også hårdføre overfor termitter. Et af de vigtigste elementer i konceptet er, at skolen skal tilpasse sig det samfund og de byggetraditioner, der præger lokaliteten. Sammen med træet, er bambus stadig det primære byggemateriale.
Nu mangler vi bestillingen af de materialer, vi skal bruge til klimaskærmen - så er der ved at være styr på det … så godt det end kan lade sig gøre her i Indien.

1 Comment

  1. Har I lyst at lægge lidt forhistorie ind?

Leave a Response