Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gratis

29 november, 2017 | 19:00 - 21:00

AFTEN UDEN GRÆNSER #1

VIN, HYGGE, ARKITEKTUR OG UDVIKLINGSARBEJDE

Kom til Aften Uden Grænser #1 og hør om AUG-projektet Magburaka Education and Computer Centre i Sierra Leone ved arkitekt MAA Wiebke Engels den 29. November kl. 19.00-21.00 i “Møderiet” på Fælledvej 12, København N

Til arrangementet vil Wiebke vise billeder fra projektet og fortælle os om projektets udvikling fra idé og programmering i 2012 til aflevering af bygningen i 2017. Hun vil fortælle om erfaringer og oplevelser med frivilligt arbejde og med at bygge i et land med et andet klima, kultur og kunnen, end hvad vi kender i Danmark.

Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål og debat, og vi vil ikke mindst skåle for projektgruppens hårde arbejde og bygningens aflevering.

Vi håber at se dig til Aften Uden Grænser #1 den 29. November kl. 19.00!

MAGBURAKA EDUCATION AND COMPUTER CENTRE

I foråret 2012 blev Arkitekter Uden Grænser kontaktet af den danske NGO, REACT, med ønsket om arkitektfaglig bistand til udformning af en bygning, der skulle danne fysiske rammer om IT-undervisning i Magburaka, Sierra Leone. Bygningen er et led i REACTs uddannelses- og udviklingsarbejde i landet, og målet er at forbedre uddannelsesniveauet samt sikre adgang til viden i et land, hvor kun 0,3% har adgang til internet.

Læse mere om Magburaka Education and Computer Centre her 

AFTEN UDEN GRÆNSER

Aften Uden Grænser er en ny arrangementsrække i Arkitekter Uden Grænser, som har fokus på faglige oplæg såvel som socialt netværk. Vi samles over et glas vin og deler tanker, inspiration og erfaringer indenfor felterne arkitektur og udviklingsarbejde. Både erfarne og nysgerrige er velkommen til at deltage, og arrangementerne er åbne for alle interesserede uanset faglig baggrund. Hver aften har sit eget tema med spændende oplægsholdere, der vil fortælle om deres erfaringer indenfor det gældende område efterfulgt af debat og spørgsmål fra deltagerne. Herefter vil der være mulighed for hygge og videre diskussion, når vi fortsætter snakken over et glas vin.

Er du ikke allerede medlem kan du støtte Arkitekter Uden Grænsers arbejde ved at klikke her

Detaljer

Dato:
29 november, 2017
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/378703989236653/

Arrangør

Arkitekter Uden Grænser
E-mail:
info@arkitekterudengraenser.dk
Hjemmeside:
https://www.arkitekterudengraenser.dk

Sted

GLOBAL PLATFORM
Fælledvej 12
København, Nørrebro 2200 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
77 31 00 00
Hjemmeside:
https://www.ms.dk/