BLIV AKTIV

Arkitekter Uden Grænser drives af frivillige der vil gøre en forskel. Både vores byggeprojekter i udviklingslande og det organisatoriske arbejde i Danmark, hviler på aktive medlemmers opbakning.

Vil du være aktiv i Arkitekter uden Grænser så skriv til info@arkitekterudengraenser.dk og fortæl lidt om dig selv, dine kompetencer og din motivation. En god måde at lære os at kende på er, ved at give en hånd med det organisatoriske arbejde i Danmark.

Det er vores erfaring, at frivilligt arbejde hos Arkitekter uden Grænser kan være med til at udvide faglige netværk og give værdifulde kompetencer inden for bl.a. projektudvikling og ledelse, formidling og sociale medier, budgettering og strategier. Og så er det både meningsfuldt og sjovt!

BLIV MEDLEM

Som medlem er du med til at skabe en positiv udvikling for verdens fattige. Dit medlemskab er både en direkte støtte til vores projekter, og et udtryk for opbakning til organisationen. En robust medlemsskare gør en forskel, når vi søger penge hos fonde og firmaer.

Som medlem har du mulighed for at gøre din indflydelse gældende i organisationen, f.eks. via deltagelse på den årlige generalforsamling. Derudover er det oftest blandt de aktive medlemmer, at vi finder byggeledere og andre der sendes ud på projektrejser.

Som medlem betaler du et fast årligt eller månedligt beløb, sålænge du vil. Du kan til enhver tid melde dig ud ved at kontakte os. Du har også mulighed for at støtte vores arbejde økonomisk gennem direkte donationer. Se vores kontooplysninger nederst.

Ja tak, jeg vil være medlem!

TESTAMENTER EN GAVE TIL AUG

Ønsker du at testamentere en gave til os har du mulighed for dette via vores aftale med advokatfirmaet Legal Desk. Her har du mulighed for gratis at oprette legater og simple testamenter. Læs mere her