BLOG: KLOGERE PÅ SYRIEN

Sidste sommer startede Syrien-gruppen i Arkitekter Uden Grænser op sammen med en parallelgruppe i Damaskus. Første fase har inkluderet en omfattende research, en workshop og debatarrangementer. Arbejdet er nu samlet op i en rapport, der er grundlag for gruppens videre arbejde. Tina Harrington, kommunikationsudvalgets udsendte, har skrevet et indlæg om gruppens arbejde.

Syrien-gruppen i Arkitekter Uden Grænser har i et års tid afsøgt og diskuteret de udfordringer Syrien står i idag – og ikke mindst overfor i fremtiden, både sammen med søstergruppen i Syriens hovedstad Damaskus ogDepartment of Human Settlements på KADK. Målet med arbejdet er, gennem åben dialog og vidensdeling, på et tidligt stadie, at åbne op for en strategisk udvikling og genopbygning af Syrien. Gruppens arbejdet er samlet i rapporten ‘Syria – pre/pro/post change’.

Wesam Asali, som er gruppens initiativetager og projektleder, er herboende Syrer, arkitekt og PhD. Wesam er den naturlige vidensbærer i projektet, og i samspil med øvrige videnspersoner og studerende fra både København og Damaskus har gruppen skabt et stærkt grundlag for en meget spændende arbejde.

Personligt har jeg ved flere anledninger oplevet gruppens oplæg, hvilket har været berigende og lærerigt. Selvom krigen i Syrien naturligvis har sin egen natur, fremlagdes emner som er universelt gældende for kriseramte områder, verden over. Jeg fik indblik i hvordan strømafbrydelser kan blive en hverdagsting, flygtningslejre med tiden bliver permanente hjem og og det “at bygge” kan udøves som en politisk magtdemonstration. Særligt vedkommende blev det for mig, fordi jeg indså hvordan pårørte  bliver ramt på et for alle gældende levevilkår – hjemmet.

Som arkitekt, har det særligt været interessant at opleve Wesams vinkel på konflikten. Gennem kort og diagrammer dissekerer han de fysiske lag af krigen og fortæller samtidig historien et land som risikerer at stå i en endnu mere omfattende identitetskrise, end det allerede gør i dag.

Der er, ifølge Wesam, en sammenhæng mellem ændringer i byens struktur og den konflikt som Syrien står i i dag. De seneste 50 års indflydelse fra europæisk byggeri har betydet at mange har forladt de traditionelle hjem til fordel for det nye og moderne byggeri. Den europæiske byggemåde vendte vrangen ud på denne form, skabte mere stringente gadeforløb og længere mellem hjemmene. Den fragmentering som skete i bymassen , skabte ligeledes en social fragmentereing – og angiveligt et større rum for konflikt.

Den traditionelle byggeskik afspejlede klare sociale strukturer og grupperinger mellem offentligt og privat. De tradtionelle gårdhavehuse dannede rammen om et rigt socialt liv, med familien som hovedomdrejningspunkt og stærke lokale relationer og normer for interaktion. Ved en genopbygning af Syrien er det, ifølge Wesam, vigtigt at kaste blikket tilbage og se på den traditionelle bygningsmasse i Syrien. Ikke blot af hensyn til den fysiske arv, men også fordi den traditionelle bolig danner rammen omkring en særlig stedfæstet social struktur.

INFO

Indlægget er skrevet af Tina Harrington, der er arkitekt og medlem af Arkitekter Uden Grænsers bestyrelse og koordinator for kommunikationsudvalget.

Tina deltog sammen med ca. 100 andre i workshoppen d. 14-15. marts 2014, der også var en del af Department of Human Settlements 5×5 workshop, “Architecture and Humanitarian Emergencies”.

D. 7. april deltog Wesam Asali i Arkitektforeningens debatarrangement Morgenklog om Syrien. Læs interviewet med Wesam her.

Gruppen fortsætter arbejdet igen til efteråret. Pt. er der åbent for 2-3 flere frivillige i gruppen. Hvis du interesseret i at høre mere, så kontakt Wesam Asali på was(a)arkitekterudengraenser.dk

>>Læs blogindlægget på arkfo her