Byg Udenfor modtager pris

Vi er enormt stolte over, at projektet Byg Udenfor netop er blevet tildelt Stadsarkitektens Særpris for Midlertidig Arkitektur i Aarhus. Byg Udenfor er skabt i samarbejde med organisationen Projekt Udenfor og består af i alt seks 15 m2 træhuse til hjemløse. De hjemløse har selv været med til at opføre husene, som nu er placeret midlertidigt mellem de tidligere sygehusbygninger ved Amtssygehuset Aarhus.

Tusinde tak til Projekt Udenfor for et godt samarbejde – og til de involverede og engagerede AUG’ere Kim Pretzmann Olesen, Maria Viva, Jens Balle Christensen, Nikita Gyawali og Eva Aagaard!