Åbningsreception for udstillingen Informal Horizons

Onsdag den 4. september inviterer vi til åbningsreception for udstillingen Informal Horizons kl. 17.00-19.00 på Arkitektskolens bibliotek, Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 København K.

Udstillingen sætter fokus på nogle af de problematikker, som knytter sig til de omfattende urbaniseringsprocesser, der i disse år finder sted i Afrika.

Afrika er verdens mindst urbaniserede kontinent, men er præget af hastig byvækst, hvor folk flytter fra land til by i søgen efter et bedre liv. Næsten 70% af den urbane befolkning bor i områder, som FN definerer som slum. Områder der er karakteriseret ved dårlige boliger, overbefolkning, usikre ejer- og lejerforhold samt mangel på rent drikkevand og kloakering. Udstillingen fokuserer på uformelle bosættelser og jordrettigheder i Østafrika og viser Arkitekter Uden Grænsers projekter i regionen.

Læs mere om udstillingen her.

Du kan se Informal Horizons alle hverdage kl. 9.00 – 19.00 til og med den 11. oktober 2019.

Udstillingen er lavet af Arkitekter Uden Grænser og Institut for Bygningskunst, By & Landskab, KADK.




PRESSE: AUGS BOG OMTALT I ARKITEKTEN 04

Arkitekten skriver: “Femårs jubilæet har ført til et anbefalelsesværdigt lille skrift om ASFs virke i den vestafrikanske stat Sierra Leone, et af de allerfattigste afrikanske lande, hvor man har haft gang i fem projekter på fem år. Projekterne beskrives ét for ét, og især det tredje, Paula’s House, er interessant, fordi vigtige erfaringer fra de første to samles op her.”

læs mere