PRESSE: AUGS BOG OMTALT I ARKITEKTEN 04

Arkitekten skriver: “Femårs jubilæet har ført til et anbefalelsesværdigt lille skrift om ASFs virke i den vestafrikanske stat Sierra Leone, et af de allerfattigste afrikanske lande, hvor man har haft gang i fem projekter på fem år. Projekterne beskrives ét for ét, og især det tredje, Paula’s House, er interessant, fordi vigtige erfaringer fra de første to samles op her.”

Arkitekten skriver videre: Arkitekter uden Grænser (ASF-DK) blev etableret for fem år siden inspireret af tilsvarende grupperinger blandt læger og journalister. Intentionerne er „at gøre noget godt for andre, skabe værdifulde bidrag til samfundet og brugbare rumligheder, kombineret med nysgerrigheden over for andre kulturer og ønske om at forbedre sin kunnen”.

I 2013 er der 210 medlemmer og 16 projekter i 10 lande. Det er i øvrigt pudsigt, at danskerne har valgt arkitekter i deres navn, mens hovedorganisationen Architecture Sans Frontieres (ASF) hedder arkitektur …

Femårs jubilæet har ført til et anbefalelsesværdigt lille skrift om ASFs virke i den vestafrikanske stat Sierra Leone, et af de allerfattigste afrikanske lande, hvor man har haft gang i fem projekter på fem år. Projekterne beskrives ét for ét, og især det tredje, Paula’s House, er interessant, fordi vigtige erfaringer fra de første to samles op her.

Paula’s House er en bolig til fire ansatte ved det lokale hospital. Det består af fire værelser og et åbent køkken samt et anneks med bad og toilet. Det blev til gennem tre faser med tre hold arkitekter. For eksempel ændrede hold 2 tagmaterialet fra bambus til zink, fordi zink er mere holdbart og har en højere status i befolkningen, ligesom man af samme grund ændrede indvendige vægge med pudsede bambuspaneler til vægge af pudsede cementblokke.

Ligeledes blev arkitekterne opmærksomme på, hvor svært håndværkerne i et traditio-
nelt, autoritetstro samfund kan have ved at udtrykke skepsis eller modstand, således at en modererende lokal mellemmand kan fremme både produktet og processen.

deltagerne i ASF ud over den personlige udvikling lærer at improvisere, dosere den rette grad af management og drage nytte af uventede episoder

Arkitekterne konkluderer, at de lærte at skifte fokus fra specifikke materialer og metoder til hvad bygningen skulle kunne tilgodese. Ind imellem bygningsbeskrivelserne er der fem kloge essays. Et af disse handler netop om læreprocesser, Teaching as a Learning Opportunity, og er skrevet af professor ved CBS Kristian Kreiner. Han skriver, at deltagerne i ASF ud over den personlige udvikling lærer at improvisere, dosere den rette grad af management og drage nytte af uventede episoder. Alt sammen lige til at bruge i den hjemlige praksis senere hen.

I januar i år modtog bogen Arkitektforeningens Lille Arne-pris: „Bogen er en smuk dokumentation af et stærkt initiativ, som grundlæggende handler om at gøre vores byggede verden til et bedre sted at være,” lød begrundelsen.

Læs mere om bogen på projektets side her

Læs hele artiklen fra Arkikteten 04 (2014) her (PDF)