SPATIAL STATISTICS


Arkitekter Uden Grænser har lavet udstillingen ”Spatial Statistics” for at sætte fokus på den store forskel i levestandard mellem verdens fattigste og verdens rigeste. I denne uge hvor der bliver slynget tal, grafer og prognoser gennem luften, har vi valgt at gøre diskussionen om klima og bæredygtighed til en håndgribelig størrelse, ved at vise den frem i skala 1:1.

Projektet  er en kommentar til COP15 og skal være med til at skabe refleksion over vort eget forbrug ved at påpege de åbenlyse forskelle der er i levestandard og ressourcebrug . Derudover ønsker vi at åbne op for en debat om, hvordan det enkelte menneske kan være med til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning.

Udstillingen kan ses i gården ved Strandgade 27 på pladsen mellem Udenrigsministeriet og Dansk Arkitektur Center. Udstillingen vises under hele COP15 fra mandag d. 7. december til  fredag d. 18. december 2009.