Vil du med i vores nye projektgruppe?

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi er ved at opstarte et nyt projekt i Sierra Leone. Og i den forbindelse opretter vi en ny projektgruppe, hvor der er plads til et par nye, frivillige kræfter!

Projektet er et samarbejde med FANT – Football for a new tomorrow, som organiserer sunde fællesskaber for børn, unge og handicappede gennem idrætsaktiviteter. Den nye projektgruppe får til ansvar at tegne og projektere et klubhus til Aberdeen Football Club i Freetown, Sierra Leone.

Hvordan ansøger jeg?
Vi rekrutterer fra vores cv-arkiv for medlemmer. Hvis du ønsker at komme i betragtning til projektgruppen, skal du derfor sikre dig at have oprettet en profil senest den 24. september.

Har du allerede en medlemsprofil, kan det være en god idé lige at logge ind for at opdatere den og tjekke om du har udfyldt alle felterne.

Hvordan får jeg en medlemsprofil?
Hvis du allerede er medlem, skal du bare sende os en kort mail på info@arkitekterudengraenser.dk, for at få oplyst dit medlemsnummer. Herefter går du ind og opretter en medlemsprofil – husk at udfylde alle felterne. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du hurtigt blive det her.